Kom med til en eksklusiv aften hos Clearwater, en af Danmarks førende uafhængige mid-market M&A-rådgivere. Dette event er en oplagt mulighed for at få i) indblik i rollen som M&A-rådgiver og Clearwater som arbejdsplads, ii) hands-on indsigt i en M&A-proces’ mange udfordringer, iii) networking med Clearwaters medarbejdere og sparring til din egen karrierevej.
Arrangementet byder på en interaktiv M&A-case, hvor du træder ind i rollen som rådgiver og oplever, hvordan man positionerer en attraktiv equity story og hvilke nøglespørgsmål, der skal besvares for at overbevise potentielle købere i løbet af en salgsproces. Med guidance fra Clearwaters medarbejdere vil du arbejde med centrale elementer fra en real-life case og få indsigt i de værktøjer og overvejelser, der ligger bag succesfulde M&A-processer i praksis.
Hvad kan du forvente:
•Introduktion til Clearwater og deres arbejde inden for corporate finance og M&A
• Interaktiv case baseret på en tidligere gennemført transaktion
• Indsigt i M&A-værktøjskassen – både teknisk og personligt
• Perspektiver på karriereveje inden for corporate finance
Aftenen afsluttes med networking og middag, hvor du får mulighed for at netværke og tale videre med Clearwaters medarbejdere.
📅 Dato: 15. april 2026
📍 Lokation: Clearwater’s kontor (Dampfærgevej 8, 1., 2100 København Ø)
⏰ Tid: 17:00 – 21:30
👉 Ansøg ved at sende dit CV og karakterudskrift til application@financelab.dk senest den 8. april 2026 kl. 12:00
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en spændende og lærerig eftermiddag og aften sammen med Clearwater.
Back to All Events